I 1969 gik mennesket for første gang på månens overflade.

Undersøgelsen af Jordens største satellit gav nogle overraskende resultater om, hvad månen er lavet af. I årtierne efter månevandringerne fastholdt NASA og den samlede stand af astronomer og fysiskere, at månen består af grøn ost - noget der nu er blevet en del af den menneskelige viden, på linje med Darwins evolutionsteori og det faktum at asparges får ens tis til at lugte dårligt.

Men i denne uge kan det anerkende tyske magasin Der Spiegel afsløre løgnen, der har indhyldet forskningen og dermed fremstillingen af børne- og pixibøger i næsten halvtreds år.

Klik her for at se forsiden af Der Spiegel i større format

Neil Armstong - selv en stor fan af budding, som dette fotografi af ham iført RDB-keyhangeren viser - tager nu bladet fra munden. Næsten halvtreds år efter hans famøse skridt på månen udtaler han sig endelig om det materiale månen i virkeligheden består af:

'The surface had clearly solidified, like the skin on a pudding, but there was still a distinct smell of vanilla hanging in the air. As we walked and jumped on the lunar surface it became clear that what was under it was of a wobbly texture. Definitely not cheese! When we later drilled holes our suspicions were confirmed. The moon consists of yellow vanilla or possibly almond pudding'.

På spørgsmål om hvorfor det skulle tage et halvt århundrede før hemmeligheden kom for dagens lys svarer Armstrong til Der Spiegel:

'The entire case is a big cover-up: from NASA, to the White House and all the way up to UCMA (United Cheese Makers of America, red.). I was paid extremely well - in some very tasty cheeses - to keep quiet about what I smelled up there'.

I årtierne efter Anden Verdenskrig stagnerede ostesalget voldsomt i USA, og osteproducenterne var trængt voldsomt i deffensiven. Den meget magtfulde Amerikanske ostelobby, med UCMA i spidsen, var derfor særdeles optaget af, at den årtier gamle forestilling om at månen er lavet af grøn ost ikke skulle blive revet itu. Ideen om den store grønne ost ude i rummet var et meget stærkt marketingssymbol overfor, specielt den unge del, af befolkningen. Derfor blev der lagt økonomisk pres på Armstrong, Aldrin og hele NASA for ikke at afsløre månens sande byggesten skriver Der Spiegel. 

Med disse nye afsløringer kan det endelig blive offentliggjort, hvilke stoffer indgår i den elementære sammensætning af månen.

Som der fremgår af illustrationen til venstre, består månen af hele 99,71% ren gul budding.

Grundstoffet budding blev opdaget i 1907 af den tyske fysiker Dr. Auslitser Schönmanbudding og blev hurtigt tilddelt elementarnummeret 65.

Læs mere om grundstof 65 lige her

Vidste du...

...at Neil Armstrong iøvrigt ikke er den eneste ivrige buddingelsker blandt historiens store mennesker? Læs mere om kendte mennesker og deres forhold til budding lige her