forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

F.A.Q. - Ofte Stillede Spørgsmål

Spørgsmål er der naturligvis nok af i forbindelse med en forening som vores. Her er en samling af de henvendelser vi får flest af samt, naturligvis, vores svar på dem.

Dette er altså kun de spørgsmål vi får flest af. Flere vil blive tilføjet, efterhånden som de hober sig op i vores indbakke.

Finder du ikke svar på din undren her, kan du skrive til os på info(at)budding.dk

 

Q. Hvad fanden er det lige der sker her?

A. Et godt spørgsmål.

Q. Hvorfor opretter I ikke en FAQ-side, så man kan få svar på de spørgsmål andre allerede har stillet? A. Det er fuldstændig udelukket!
Q. Hvornår er jeres næste møde? A. Mødedatoer bliver afgjort på demokratisk vis via en afstemning på hjemmesiden. Den endelige dato bliver derefter udsendt til medlemmerne per e-mail i god tid inden arrangementet. Vi holder cirka 5 arrangementer om året. Se desuden her.
Q. Hvilke lottonumre bliver udtrukket i næste uge? A. 3-8-9-15-18-21-30
Q. Hvordan melder jeg mig ind? A. På siden her.
Q. I hedder Royale Danske Buddingentusiaster. Hvor royale er I?

A. Vi er meget lidt royale. Grunden til at ordet 'Royale' kom med i foreningens navn var, at stifterne håbede på at kongehuset ville pudse en advokat på os og at vi derfor hurtigt ville sidde overfor Hans Pilgaard i Go'aften Danmark og råbe op om vores forenings formål og ikke mindst hjemmesideadresse. En ret dum tanke da det er ordet 'Kongelige' og ikke 'Royale' der er retsligt beskyttet. KDB lyder faktisk ikke helt dårligt...hmm, måske burde vi tage en navneændring op på næste generalforsamling.

Q. Får I mange spørgsmål? A. Jep.
Q. Hvor meget koster det at være medlem? A. Det koster uhyrlige 20 kr. at melde sig ind. Beløbet inkluderer gratis øl og budding til alle møder, samt et helt vildt cool medlemskort. Generalforsamlingen 2006 besluttede desuden, at året 2006/07 er kontingentfrit. 
Q. Hvad er klokken? A. 23.36
Q. Hvad forstår I ved budding? A. Det står lige her.
Q. Kan man være medlem selvom man bor i udlandet eller på en ikke brofast ø? A. Så helt absolut - vi har medlemmer i Tyskland, Mexico, Sverige og Canada. Det der er vigtigt, er en kærlighed til budding, og at man kan stå inde for vores formål som formuleret i vedtægterne.
Q. Hvad er historien bag buddingen? En jeg kender, som vi kalder Thor med Hammeren, siger, at budding blev opfundet af hans morfar - passer det? A. Nej, det passer absolut ikke. Buddingens historie er lige her.
Q. Hvad forestiller logoet? A. Logoet forestiller en budding med en krone på og integrerer dermed to hovedaspekter ved Royale Danske Buddingentusiaster: Budding og royalitet.
Q. Hvor ligger Crazy Daisy i Vojens? A. I hjertet på ethvert danseglad menneske.
Q. Er I sponsoreret af nogen?

A. Vi er 100% uafhængige af økonomiske interesser, men har et fint samarbejde med Dr. Oetker Danmark A/S, der bl.a. har givet os buddingpulver, forme og andre gaver. Hvis du ønsker at indgå en sponsoraftale med os, kan du skrive til info@budding.dk - kun firmaer med nettoomsætning på den gode side af 150 mio. kommer dog i betragtning (undtagelser for denne regel kan dog gøres).

Q. Hvor mange medlemmer har Royale Danske Buddingentusiaster? A. Det står på forsiden hvis du scroller ned til bunden af siden.
Q. Hvad betyder jeres motto - Semper Firmus? A. Semper Firmus er latin og betyder noget i retningen af Altid Fast.
Q. Hvad er fordelene ved at være medlem?

A. 1) Adgang til RDB-arrangementer og gratis øl og budding til disse. 2) Et lamineret medlemskort, som giver budding til dagspris i Netto, gratis adgang til Crazy Daisy i Vojens, 37% rabat på rundvisninger på Podravka og mange andre ting. 3) Mange andre fordele. 4) Flere fordele. 5) Fordele.

Q. På indmeldelsessiden, hvilke bogstaver/tal skal man skrive for, at blive verificeret? A. BVUDJF5K
Q. Hvilken danske side er den sjoveste på internettet? A. Den her da www.alexanderband.dk
Q. Hvad betyder FAQ? A. Det er en forkortelse for Frequently Asked Questions (Ofte Stillede Spørgsmål)
Q. Jeg er ved at skrive en stil om budding, må jeg citere fra siden om buddingens historie? A. Jep, det skal du være velkommen til, men husk at angive kilde (www.budding.dk).
Q. HVORDAN SLÅR MAN CAPS LOCK FRA? A. DET ER VI OGSÅ I TVIVL OM.
Q. Jeg skal til at lave budding, men jeg mangler husblas. Hvor er det billigst? A. Det kan du se i vores pristjek.
Q. Jeg vil meget gerne gøre reklame for RDB, men jeg har ingen fingre, så jeg kan ikke skrive en reklameplakat. Hvad gør jeg? A. Vores bud på reklameplakater er lige her; lige til at downloade, printe ud og hænge op.
Q. Ja eller nej? A. Måske!
Q. Hvad betyder de latinske citater, der er øverst i browseren på hver af hovedsiderne? A. De er vise ord, hvis betydning bestemt er et google-opslag værd.
Q. Hvordan afspiller jeg videoerne? A. Mange forskellige afspillere kan bruges, men da filerne ligger i wmv-format kan Windows Media Player helt sikkert bruges.
Q. Jeg har hørt at Jes Dorph fra det der fjollede underholdningsprogram (jeg tror det hedder TV2 Nyhederne) kan lide budding. Er det rigtigt? A. Hmm, han er i hvert fald ikke medlem af RDB (endnu), men hvis du er interesseret i celebrities, der elsker budding, kan du tjekke vores Budding og kendte-sektion ud.

forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © RDB 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.