forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

Definitionen af budding (Hvad præcist er det vi kæmper for?)

Og hvad er det så vi snakker om, når vi snakker om budding? En klar definition er måske på sin plads. Budding, i vores optik, bliver defineret ved mindst tre forhold:

  • består af, i hvert fald, mælk, sukker og en form for stivelse (fx husblas, majsmel eller buddingepulver), samt, meget ofte, en (eller flere) ingredienser, der giver smag

  • har en solid konsistens og indeholder dermed ikke lufthuller

  • serveres ofte, dog ikke altid, med et frugttilbehør (fx kirsebærsovs eller jordbærpuré), flødeskum eller vanillecreme

Den budding Royale Danske Buddingentusiaster kæmper for er altså ikke:

  • Mousse*

  • Panna Cotta

  • Fromage

  • Tiramisu*

* Hvis du er mousse-mand m/k eller tiramisuelsker, kan vi henvise til den gamle hæderkronede forening Moussens Vogtere Danmark (M.V.D.) og det engelske Tiramisu's Imperial Society (T.I.S.).

Budding har et nært slægtskab med den engelske dessert Blancmange. Denne dessert, der har arabisk ophav, kom til Europa i Middelalderen gennem Sicilien og Spanien, og ændrede sig fra en fjerkræret til en baseret på mælk, sukker og stivelse. Desserten har en fremtrædende rolle i et afsnit af Monty Pythons Flyvende Cirkus (s1e7), hvor blancmanger fra det ydre rum forsøger at vinde Wimbledon.

 

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © RDB 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.