forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

Farvel og tak for alt 

23. oktober 2005

Nekrolog

Dr. Oetker - den dominerende producent på det danske buddingepulvermarked - har udfaset deres måske mest klassiske og elskede produkt: Familie Tre-pak. De tre smagsvarianter rom, mandel og vanille var for mange af os synonym med, ikke bare pluralistisk velsmag, men på mange måder selve begrebet budding.

Det er en række fokusgrupper, der kollektivt har ført kniven. Dorthe Heering, salgs- & marketingkoordinator i
Dr. Oetker Danmark A/S,
vasker sine hænder og skriver om udfasningen: "Vi har i fokusgrupper spurgt forbrugerne, og de ønskede Familie-Pakke Budding med kun en smagsvariant i hver pakning, så man nu kan vælge sin helt egen favorit."

De to varianter vanille og mandel fortsætter dermed i deres helt egne tre-pakker, mens 'den evige smag' rom helt udgår af produktionen. Sammen med de to homogene tre-pakker indfører Oetker også en chokolade to-pak for af udfylde det gigantiske kulinariske vakuum efterladt af buddingepulverets svar på en skizofren våd drøm.

Held og lykke på de evige middagsborde.

 

 

Tre-pakken V/R/M har for sidste gang spredt varme og duften af kunstige aromastoffer i de danske hjem.

1980-2005 - Ryst In Peace

 

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © RDB 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.