forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

RDB besøger Karolines Køkken

Dette møde var kulminationen af en meget frugtbar og sober debat på Karolines Køkkens forholdsvis nye blog. Den 18. maj 2006 vovede RDBs formand sig til at skrive et indlæg, der opfordrede Karoline til at udvikle en buddingopskrift eller to.

Efter lidt skriveri frem og tilbage og et par artikler i landets største aviser lovede KK at tage et ekstra kulinarisk kig på buddingen. En afstemning om hvilken buddingopskrift der skulle udvikles blev afviklet på deres hjemmeside, og folkets yndling viste sig at være chokoladebudding.

Som eksperter inviterede Karoline RDB til at testsmage opskrifterne tirsdag den 5. september 2006.

Mødet blev et fantastisk indblik i hvordan et meget professionelt køkken arbejder med at udvikle opskrifter. Vi fik en rundvisning og satte os derefter til bords for at smage på de dirrende delikatesser.

Hvad vi blev præsenteret for, var to yderst velsmagende chokoladebuddinger og en tredje dessert, der i vores (indrømmet særdeles puritanske og præskriptivistiske) bog ikke kunne betegnes budding.

Med vores og karolinepigernes kritiske ganer fik vi os snakket frem til ændringer og forbedringer i opskrifterne og fik desuden diskuteret buddingen plads i dessertlandskabet og Royale Danske Buddingentusiasters rolle som interesseorganisation.

UPDATE 15/10 2006: Opskriften på...

...Chokoladebudding med appelsinsirup er her
...Chokoladebudding med marinerede pæreskiver er her
...Vaniljebudding med likørsirup er her (Læs: "Vaniljebudding")

 

 
 

 
 

 

forside | hvem er vi? | medlemskab | historie | arrangementer | opskrifter | downloads | berømte steder | presse | faq | gæstebog | links

 

Alt materiale på siden (herunder opskrifter, billeder, dokumenter, sange, lydfiler og videofiler) samt dens undersider er copyright © RDB 2005-2009 og må kun gengives med skriftlig tilladelse fra foreningen Royale Danske Buddingentusiaster. RDB er uafhængig af økonomiske, religiøse, etniske, politiske, nationale og racemæssige interesser. *årstallet for stiftelsen af foreningen er ikke 1734.